Mekaniske skivebremser

Hvad er mekaniske skivebremser?

Skivebremsen er normalt monteret på cyklens hjulnav og består af en roterende skive, en bremseklods og en bremsekaliber monteret på stellet. Den mekaniske skivebremse fungerer ved at når bremsehåndtaget aktiveres, trækkes bremseklodserne i bremsekaliberen mod skiven, hvilket skaber friktion og derved sikkert bremser cyklen. Mekaniske skivebremser opererer gennem kabler og træk, i forhold til de hydrauliske skivebremser som virker gennem hydraulisk tryk.

Hvad er fordele og ulemper ved mekaniske skivebremser?

Der er mange fordele ved skivebremser i forhold til andre bremsetyper. Grundet skivebremsens større overfladeareal, er der mere kontakt mellem bremsebelægningerne og skiven, end på f.eks. fælgbremser. Dette betyder at det er muligt at opbygge mere friktion i bremsen, og sikre en større og mere effektiv bremsekraft, end andre bremsetyper.
 
Skivebremser er desuden også bedre til at aflede den varme der kan opstå under opbremsning. Skivebremsernes design med en åben skive og køleribber hjælper med at aflede varmen væk fra bremsesystemet, hvilket minimerer risikoen for bremsefade og sikrer en mere pålidelig bremseeffekt.
 
Derudover er skivebremser kendt for deres fremragende bremsekraft og evne til at bremse effektivt under forskellige vejrforhold. Skivebremser er mindre følsomme over for vand og snavs end fælgbremser. Designet gør det lettere for vand og snavs at komme væk fra bremsesystemet og undgå ophobning af skidt, der muligt kan påvirke bremseeffekten. Dette er især vigtigt under kørsel i regnvejr eller på snavsede veje.
 
Skivebremser er generelt nemme at vedligeholde da bremsebelægningerne på skivebremser nemt kan udskiftes, og skiverne kan let rengøres eller udskiftes ved behov. Dette gør det lettere og billigere at opretholde og servicere skivebremserne. Mekaniske skivebremser er generelt simplere at servicere end hydrauliske skivebremser, da de er mindre komplekse. Mekaniske skivebremser er generelt også billigere end hydrauliske, af samme grund. Dog kan slid og træk på kablerne i den mekaniske skivebremse lede til at man skal udskifte dele oftere.
 
Skivebremser kan også kræve mere vedligeholdelse end for eksempel fælgbremser, da skiven og bremseklodserne kan blive slidt over tid, og derved skal udskiftes. Det er også vigtigt at bruger er opmærksom på at holde skiven ren og fri for snavs eller olie, da dette kan påvirke bremsekraften og ydeevnen.