Søg
Close this search box.

Hvordan opbevarer jeg bedst min ladcykel mellem brug?

Ladcykler er blevet et stadig mere populært transportmiddel i byer over hele verden. Disse alsidige cykler er ideelle til at transportere børn, indkøb eller endda fragt, og de tilbyder en miljøvenlig og bekvem måde at komme rundt på. Men når det kommer til at opbevare en ladcykel mellem brug, kan det være en udfordring at finde den rette løsning, der sikrer både beskyttelse og nem adgang.

I denne guide vil vi udforske forskellige tips til sikker og praktisk opbevaring af ladcykler. Vi vil diskutere valg af opbevaringsområde, anvendelse af pålidelige cykellåse, fjernelse af løs udstyr samt vigtigheden af regelmæssig vedligeholdelse. Ved at følge disse retningslinjer kan du sikre, at din ladcykel forbliver i god stand og er klar til brug, når du har brug for den.

Uanset om du er en erfaren ladcykelbruger eller overvejer at købe din første, er korrekt opbevaring afgørende for at bevare cyklens kvalitet og forlænge dens levetid. Lad os dykke ned i nogle nyttige tips og tricks, der vil hjælpe dig med at opbevare din ladcykel sikkert og praktisk mellem brug.

Kortvarig opbevaring når du er ude på tur

Vi ved at ladcykler bliver brugt til mange forskellige former for transport og derfor ofte skal læsses, aflæsses og opbevares diverse steder. I denne del af guiden diskuterer vi hvordan du opbevarer din cykel sikrest muligt uden for hjemmet.

  1. Parkeringsbremse
    • Det er vigtigt altid at huske at bruge sin parkeringsbremse når ladcyklen skal forblive stillestående. Parkeringsbremsen sikrer at din cykel ikke rykker sig mens du hopper af og på, læsser eller aflæsser ladet, eller hvis du lige skal have kalechen op. En ladcykel er en del tungere end en almindelig cykel og parkeringsbremsen hjælper derfor også i tilfælde af at du skal parkere på ulige underlag.
  2. Lås

Når man er ude på tur med sin ladcykel er det ofte ikke muligt at få den låst inde, det er derfor her specielt vigtigt at have en god lås, hvis ikke flere gode låse, på sin cykel. Til ladcykler anbefales en stærk kædelås, helst i kombination med en ringlås på cyklens baghjul. Her kan man med fordel læse op på ens forsikrings regler omkring hvilke krav en lås skal opnå for at være forsikringsgodkendt hos dem, så du er sikret når du stiller din ladcykel et sted. Du kan låse mere om de forskellige typer af låse i vores cykelordbog her:

  1. Batteri
    • Alt efter hvor du parkerer din ladcykel kan det være en god idé at afmontere batteriet og tage det med dig når du forlader din cykel. På nogle cykler sidder batteriet monteret gemt i kassen, som f.eks. på vores Klods-Hans model, men på mange andre er batteriet monteret synligt et sted på stellet. Her føler nogle brugere sig sikrere ved at afmontere batteriet og tage det med sig, men det er op til den individuelle bruger om det menes nødvendigt.
  2. Opbevaring i ladet

Når du parkerer din ladcykel et sted er det altid en god ide at tjekke hvad man har i ladet, og at huske at pakke sine eventuelt dyrebare ting med sig.

Opbevaring derhjemme

Ved længerevarende opbevaring mellem ture kan der være flere ting man skal overveje, end når man kortvarigt stiller den et sted ude på tur. I denne del af guiden diskuterer vi vejrsikring og vedligeholdelse af din cykel mellem brug.

  1. Ly og læ
    • Når du opbevarer din cykel derhjemme er det vigtigt at sikre at cyklen står bedst muligt beskyttet mod vind og vejr, hvis du vil holde cyklen i tip top stand så længe som muligt. Det anbefales at opbevare sin ladcykel i en garage eller under et halvtag, for at holde nedbør og skidt ude, men det er selvfølgelig ikke altid muligt. Hvis man ikke har mulighed for at stille sin ladcykel i ly et sted, kan det være en god idé at få sig et garagecover [Link vores shop]. Et garagecover dækker hele cyklen og ladet, og sikrer at cyklen ikke bliver våd eller solfalmet over længere perioder af stilstand. Alt i alt er det en god idé at opbevare sin cykel så tørt som muligt for at undgå unødig rust eller anden slid på cyklens materialer.
  2. Rengøring
    • Det kan være en rigtig godt idé at regelmæssigt gøre sin cykel rent, både for at holde cyklen i flot stand men også for at sikre cyklens dele kan køre optimalt. Hvis man har været på tur i vådt føre, anbefaler vi at man tørrer cyklen af bedst muligt for vand og mudder, så der ikke sidder noget tilbage til at beskadige cyklen over tid. Ved jævnlig rengøring er det også muligt at holde øje med om alle delene på sin cykel stadig er i god stand, og fungerer som de skal. Du kan læse mere om rengøring her:
  3. Lås

Til ladcykler anbefales en stærk kædelås, helst i kombination med en ringlås på cyklens baghjul. Her kan man med fordel læse op på ens forsikrings regler omkring hvilke krav en lås skal opnå for at være forsikringsgodkendt hos dem, så du er sikret når du stiller din ladcykel et sted. Du kan låse mere om de forskellige typer af låse i vores cykelordbog her:

  1. Batteri

Når du opbevarer din ladcykel derhjemme i længere perioder er det smart at tage batteriet ud for at oplade det med det samme. Batteriets helbred har bedst af at blive opbevaret med en batteriprocent over 50%, så vi anbefaler altid at man lægger sit batteri til opladning med det samme når man kommer hjem. Husk altid at opbevare batteriet tørt og frostfrit, beskyttet mod temperatursvingninger. For flere tips til hvordan man bedst oplader sit batteri, kan man kigge i vejledningen til sin cykelmodel. Derudover kan du læse mere om batterier i vores cykelordbog her: